Vil du vide mere

RHP vil gerne opfordre dig til at kontakte din nærmeste leder, hvis du har spørgsmål eller input til dit og dine kollegaers arbejdsmiljø.

Nedenfor er oplistet en række tiltag fra RHP, der medvirker til at optimere dit arbejde med patienterne og dermed dit arbejdsmiljø.

Region Hovedstadens Psykiatri har en aftale med Falck Healthcare om psykologisk bistand og krisehjælp, som betyder, at du kan få hjælp i forbindelse med en række alvorlige hændelser, der relaterer til dit arbejde. Vil du vide mere om dette tilbud kan du downloade Værd af vide om psykologisk krisehjælp fra Intranettet.

På VIP kan du finde BVC skemaet (Brøset) til risikovurdering af vold og agressioner, og vejledning i at arbejde med handleplaner ud fra patientens score.

På intranettet, Plan2Learn finder du alle de centrale kurser RHP tilbyder i konflikthåndtering og voldsforebyggelse. Der er obligatoriske kurser for alle nyansatte uanset faggruppe og kurser for medarbejdere der har arbejdet i psykiatrien i længere tid. Derudover udbydes uddannelsen som vedligeholdelsesinstruktør for både sengeafsnit og den ambulante psykiatri.