TEST DIG SELV
Som det fremgår af sitet her, kan der være mange forskellige ledelsesmæssige strategier til at nå målet om at forebygge, håndtere og bearbejde voldsomme hændelser.
De rigtige greb og værktøjer kan afhænge af, hvordan du er som leder, hvordan din medarbejdergruppe er sammensat og endelig, selvfølgelig, af afsnittets funktion og patienternes situation.
Men der er også absolutter i psykiatrien – områder, der ikke befinder sig i gråzonen, men er reguleret af politikker, lovgivning og faste procedurer.
Her har du muligheden for at teste dig selv i nogle af dem – og du får en uddybende forklaring på de rigtige svar.
Quiz-oversigt
0 af 10 spørgsmål besvaret
Spørgsmål:
- 1
- 2
- 3
- 4
- 5
- 6
- 7
- 8
- 9
- 10
Information
Du har allerede afsluttet quizzen før. Du kan derfor ikke starte den igen.
Quiz is loading...
You must sign in or sign up to start the quiz.
Du er nødt til at afslutte følgende quiz, for at kunne starte denne quiz:
Resultat
0 af 10 spørgsmål besvaret korrekt
Tiden er udløbet
Du har opnået 0 af 0 point, (0)
Categories
- Not categorized 0%
- 1
- 2
- 3
- 4
- 5
- 6
- 7
- 8
- 9
- 10
- Besvaret
- Gennemse
-
Spørgsmål 1 af 10
1. Spørgsmål
Hvor finder du retningslinjer for forebyggelse og håndtering af vold og trusler om vold?
Korrekt
Ja, der blev du måske overrasket. I ”Politik til forebyggelse og håndtering af vold og trusler” finder du et af de overordnede grundlag, som de lokale retningslinjer skal bygge på.
Alle centre skal lave lokale retningslinjer for forebyggelse og håndtering af vold og trusler. Retningslinjerne skal være med udgangspunkt i de fælles politikker på området.
”Det er en fælles opgave for ledere og medarbejdere at forebygge vold og trusler. Alle medarbejdere skal kende og overholde arbejdspladsens retningslinjer om vold og trusler, ligesom alle nyansatte og vikarer skal instrueres i lokale sikkerhedssystemer.
Målet er, at medarbejderne kan identificere, når en konflikt eskalerer og være med til at forebygge, at volden sker. Det er vigtigt, at ledelsen støtter og bakker op om arbejdet samt at medarbejderne selv sørger for at vedligeholde og udvikle deres kompetencer. Det kan bl.a. ske gennem de kurser, der udbydes via kursusportalen samt ved lokalt at sikre, at medarbejdernes kompetencer vedligeholdes. Her spiller de såkaldte vedligeholdelsesinstruktører en central rolle.
Senest ½ år efter ansættelsen deltager medarbejdere med patientkontakt i kurser om forebyggelse og håndtering af vold og trusler. Herudover udbydes løbende kurser om psykiatriloven. Der skal foreligge retningslinjer på det enkelte center for uddannelse, træning og vedligeholdelse af den adfærd, der forebygger vold og trusler.
De lokale retningslinjer bør som minimum også beskrive:
- Adgang til supervision
- Hensigtsmæssig organisering og tilrettelæggelse af arbejdet, herunder vurdering af risikoen for vold og trusler
- Indretning af arbejdspladsen
- Personlige alarmsystemer
- Samarbejde mellem afsnit i løbet af døgnet
- Vurdering af alene-arbejde
- Introduktion af nye medarbejdere til elementer som voldsforebyggelse, konflikthåndtering og krisehjælp
- Opdatering af medarbejdere, der vender tilbage efter længere tids fravær f.eks. på grund af barselsorlov, sygemelding eller orlov.”
Politik til forebyggelse og håndtering af vold og trusler om vold, side 6
Forkert
Ja, der blev du måske overrasket. I ”Politik til forebyggelse og håndtering af vold og trusler” finder du et af de overordnede grundlag, som de lokale retningslinjer skal bygge på.
Alle centre skal lave lokale retningslinjer for forebyggelse og håndtering af vold og trusler. Retningslinjerne skal være med udgangspunkt i de fælles politikker på området.
”Det er en fælles opgave for ledere og medarbejdere at forebygge vold og trusler. Alle medarbejdere skal kende og overholde arbejdspladsens retningslinjer om vold og trusler, ligesom alle nyansatte og vikarer skal instrueres i lokale sikkerhedssystemer.
Målet er, at medarbejderne kan identificere, når en konflikt eskalerer og være med til at forebygge, at volden sker. Det er vigtigt, at ledelsen støtter og bakker op om arbejdet samt at medarbejderne selv sørger for at vedligeholde og udvikle deres kompetencer. Det kan bl.a. ske gennem de kurser, der udbydes via kursusportalen samt ved lokalt at sikre, at medarbejdernes kompetencer vedligeholdes. Her spiller de såkaldte vedligeholdelsesinstruktører en central rolle.
Senest ½ år efter ansættelsen deltager medarbejdere med patientkontakt i kurser om forebyggelse og håndtering af vold og trusler. Herudover udbydes løbende kurser om psykiatriloven. Der skal foreligge retningslinjer på det enkelte center for uddannelse, træning og vedligeholdelse af den adfærd, der forebygger vold og trusler.
De lokale retningslinjer bør som minimum også beskrive:
- Adgang til supervision
- Hensigtsmæssig organisering og tilrettelæggelse af arbejdet, herunder vurdering af risikoen for vold og trusler
- Indretning af arbejdspladsen
- Personlige alarmsystemer
- Samarbejde mellem afsnit i løbet af døgnet
- Vurdering af alene-arbejde
- Introduktion af nye medarbejdere til elementer som voldsforebyggelse, konflikthåndtering og krisehjælp
- Opdatering af medarbejdere, der vender tilbage efter længere tids fravær f.eks. på grund af barselsorlov, sygemelding eller orlov.”
Politik til forebyggelse og håndtering af vold og trusler om vold, side 6
-
Spørgsmål 2 af 10
2. Spørgsmål
Hvornår skal medarbejdere have gennemført kurserne ”Lær at forebygge og håndtere konflikter som nyansat (RHP)” og ”Lær at håndtere konflikter med de rigtige fysiske greb (RHP)”?
Korrekt
”Senest ½ år efter ansættelsen skal medarbejdere med patientkontakt deltage i kurser om forebyggelse og håndtering af vold og trusler.”
Politik til forebyggelse og håndtering af vold og trusler om vold, side 6
Forkert
”Senest ½ år efter ansættelsen skal medarbejdere med patientkontakt deltage i kurser om forebyggelse og håndtering af vold og trusler.”
Politik til forebyggelse og håndtering af vold og trusler om vold, side 6
-
Spørgsmål 3 af 10
3. Spørgsmål
Hvor tit skal man ifølge Minimumsstandarden deltage i vedligeholdelsestræning?
Korrekt
Der er forskellige måder at tilrettelægge træningen på i centrene, men ifølge minimumsstandarden, som blev vedtaget i VMU i 2015, skal alle medarbejdere minimum deltage i vedligeholdelsestræning tre gange om året á 2 timer.
Forkert
Der er forskellige måder at tilrettelægge træningen på i centrene, men ifølge minimumsstandarden, som blev vedtaget i VMU i 2015, skal alle medarbejdere minimum deltage i vedligeholdelsestræning tre gange om året á 2 timer.
-
Spørgsmål 4 af 10
4. Spørgsmål
Hvem skal bære alarm?
Korrekt
Klinisk personale skal altid bære en synlig alarm.
Andre personalegrupper og gæster kan – efter en konkret vurdering – bære alarm. Det skal dog altid vurderes konkret ved adgang til et afsnit, hvor det øvrige personale bærer alarm. Alternativt skal man være ledsaget af en medarbejder, der bærer alarm.
Medarbejdere skal være tilstrækkeligt instrueret i at kunne anvende alarmsystemerne. Nærmeste leder er ansvarlig for dette.
Alle alarmer skal til enhver tid være funktionsduelige. Det vil sige, at de skal være testet og fungere.
Forkert
Klinisk personale skal altid bære en synlig alarm.
Andre personalegrupper og gæster kan – efter en konkret vurdering – bære alarm. Det skal dog altid vurderes konkret ved adgang til et afsnit, hvor det øvrige personale bærer alarm. Alternativt skal man være ledsaget af en medarbejder, der bærer alarm.
Medarbejdere skal være tilstrækkeligt instrueret i at kunne anvende alarmsystemerne. Nærmeste leder er ansvarlig for dette.
Alle alarmer skal til enhver tid være funktionsduelige. Det vil sige, at de skal være testet og fungere.
-
Spørgsmål 5 af 10
5. Spørgsmål
Findes der lokale retningslinjer for psykisk førstehjælp?
Korrekt
Ingen medarbejder må stå alene efter en traumatisk hændelse/alvorlig ulykke på arbejdet. Derfor skal vi tilbyde alle medarbejdere psykisk førstehjælp efter lokale retningslinjer. Ifølge arbejdsmiljølovgivningen skal alle centre udpege et passende antal personer.
De udpegede personer skal sikre, at der bliver taget hånd ”her og nu” om medarbejderne, hvis der sker en traumatisk hændelse/alvorlig ulykke.
Ledelsen skal kunne redegøre for de lokale retningslinjer i forbindelse med psykisk førstehjælp. Og vurdere, om de udpegede personer har de nødvendige kompetencer til at gennemføre psykisk første hjælp.
Medarbejderne skal være underrettet om indholdet af foranstaltningerne vedrørende førstehjælpen.
Guide til håndtering af psykisk førstehjælp:
Se eventuelt også Værd at vide om Psykologisk rådgivning:
Forkert
Ingen medarbejder må stå alene efter en traumatisk hændelse/alvorlig ulykke på arbejdet. Derfor skal vi tilbyde alle medarbejdere psykisk førstehjælp efter lokale retningslinjer. Ifølge arbejdsmiljølovgivningen skal alle centre udpege et passende antal personer.
De udpegede personer skal sikre, at der bliver taget hånd ”her og nu” om medarbejderne, hvis der sker en traumatisk hændelse/alvorlig ulykke.
Ledelsen skal kunne redegøre for de lokale retningslinjer i forbindelse med psykisk førstehjælp. Og vurdere, om de udpegede personer har de nødvendige kompetencer til at gennemføre psykisk første hjælp.
Medarbejderne skal være underrettet om indholdet af foranstaltningerne vedrørende førstehjælpen.
Guide til håndtering af psykisk førstehjælp:
Se eventuelt også Værd at vide om Psykologisk rådgivning:
-
Spørgsmål 6 af 10
6. Spørgsmål
Hvem afgør om en voldsom episode kan karakteriseres som vold?
Korrekt
Det er altid den enkelte selv der afgør om vedkommende er blevet udsat for vold.
”I Region Hovedstadens Psykiatri anvender vi Arbejdstilsynets definition af vold , som er:
- Fysisk vold: Aktivt påført vold som f.eks. slag, spark, bid, benspænd, fastholdelse, kast med genstande, niv, krads og spyt, kvælningsforsøg eller knivstik.
- Psykisk vold: Episoder, hvor medarbejderne bliver udsat for trusler om vold, f.eks. mundtlige trusler mod medarbejdernes sikkerhed, herunder trusler på livet, trusler om fysisk hærværk mod arbejdspladsen eller trusler, der vedrører medarbejdernes familie, venner eller andre nærtstående personer eller medarbejdernes ejendele.
Trusler kan udtrykkes uden ord, f.eks. med knyttede næver, bevægelse af en finger hen over halsen eller i form af tegninger.
Anden krænkende adfærd kan være f.eks. ydmygelser, mistænkeliggørelse, forhånelse eller diskriminerende udsagn.
Psykisk vold kan også udøves elektronisk via f.eks. sms, e-mail og hjemmesider.
Vold kan optræde både som fysisk og psykisk vold, der indebærer en direkte eller indirekte trussel mod sikkerhed og sundhed. Det indbefatter både medarbejdere, som direkte bliver udsat for vold, og medarbejdere, der er vidne til sådanne hændelser.”
Politik til forebyggelse og håndtering af vold og trusler om vold, side 4
Forkert
Det er altid den enkelte selv der afgør om vedkommende er blevet udsat for vold.
”I Region Hovedstadens Psykiatri anvender vi Arbejdstilsynets definition af vold , som er:
- Fysisk vold: Aktivt påført vold som f.eks. slag, spark, bid, benspænd, fastholdelse, kast med genstande, niv, krads og spyt, kvælningsforsøg eller knivstik.
- Psykisk vold: Episoder, hvor medarbejderne bliver udsat for trusler om vold, f.eks. mundtlige trusler mod medarbejdernes sikkerhed, herunder trusler på livet, trusler om fysisk hærværk mod arbejdspladsen eller trusler, der vedrører medarbejdernes familie, venner eller andre nærtstående personer eller medarbejdernes ejendele.
Trusler kan udtrykkes uden ord, f.eks. med knyttede næver, bevægelse af en finger hen over halsen eller i form af tegninger.
Anden krænkende adfærd kan være f.eks. ydmygelser, mistænkeliggørelse, forhånelse eller diskriminerende udsagn.
Psykisk vold kan også udøves elektronisk via f.eks. sms, e-mail og hjemmesider.
Vold kan optræde både som fysisk og psykisk vold, der indebærer en direkte eller indirekte trussel mod sikkerhed og sundhed. Det indbefatter både medarbejdere, som direkte bliver udsat for vold, og medarbejdere, der er vidne til sådanne hændelser.”
Politik til forebyggelse og håndtering af vold og trusler om vold, side 4
-
Spørgsmål 7 af 10
7. Spørgsmål
Hvornår skal en arbejdsulykke senest anmeldes?
Korrekt
Der er pligt til at anmelde arbejdsulykker inden for 9 kalenderdage. Regionen bliver pålagt en bøde, hvis der anmeldes for sent.
Der skal anmeldes ulykker med sygefravær over en dag, og/eller risiko for varige mén, erhvervsevnetab og eventuelle behandlingsudgifter.
En arbejdsulykke er en fysisk eller psykisk skade, som opstår efter en hændelse eller en påvirkning, der er sket pludseligt eller inden for 5 dage.
Forkert
Der er pligt til at anmelde arbejdsulykker inden for 9 kalenderdage. Regionen bliver pålagt en bøde, hvis der anmeldes for sent.
Der skal anmeldes ulykker med sygefravær over en dag, og/eller risiko for varige mén, erhvervsevnetab og eventuelle behandlingsudgifter.
En arbejdsulykke er en fysisk eller psykisk skade, som opstår efter en hændelse eller en påvirkning, der er sket pludseligt eller inden for 5 dage.
-
Spørgsmål 8 af 10
8. Spørgsmål
Hvem skal anmelde en arbejdsulykke?
Korrekt
Lederen anmelder på arbejdsgiverens vegne.
Der skal altid være en lederunderskrift, titel og dato indsat i ulykkesbeskrivelsen. Det er ikke nok, at lederen er informeret. En underskrift kan også være konfirmeret pr. mail.
Det er lederens ansvar at sikre at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, herunder at afværge evt. fare. Derfor har lederen brug for viden om den konkrete arbejdsulykke for at kunne forebygge og handle.
I praksis er der lokale aftaler om, hvem der udfylder anmeldelsen og sørger for at indtaste den i SaftyNet. Det er enten arbejdsmiljøgruppen eller centres arbejdsmiljøkonsulent.
Efter en ulykke har fundet sted er der mulighed for at foretage en ulykkes/årsagsanalyse. Det vil sige have fokus på læringen af hændelsen for at undgå lignende ulykker fremover.
Det er en god ide at skabe en åben skyldfri dialog omkring ulykken og analysen og at lede efter de bagvedliggende årsager til at ulykken kunne opstå.
En god læring er at se bagud på hændelsesforløbet. Spørge ind til, hvad der skete og hvorfor det kunne ske – og blive ved med at stille spørgsmålet “hvorfor” bagud i forløbet.
Forkert
Lederen anmelder på arbejdsgiverens vegne.
Der skal altid være en lederunderskrift, titel og dato indsat i ulykkesbeskrivelsen. Det er ikke nok, at lederen er informeret. En underskrift kan også være konfirmeret pr. mail.
Det er lederens ansvar at sikre at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, herunder at afværge evt. fare. Derfor har lederen brug for viden om den konkrete arbejdsulykke for at kunne forebygge og handle.
I praksis er der lokale aftaler om, hvem der udfylder anmeldelsen og sørger for at indtaste den i SaftyNet. Det er enten arbejdsmiljøgruppen eller centres arbejdsmiljøkonsulent.
Efter en ulykke har fundet sted er der mulighed for at foretage en ulykkes/årsagsanalyse. Det vil sige have fokus på læringen af hændelsen for at undgå lignende ulykker fremover.
Det er en god ide at skabe en åben skyldfri dialog omkring ulykken og analysen og at lede efter de bagvedliggende årsager til at ulykken kunne opstå.
En god læring er at se bagud på hændelsesforløbet. Spørge ind til, hvad der skete og hvorfor det kunne ske – og blive ved med at stille spørgsmålet “hvorfor” bagud i forløbet.
-
Spørgsmål 9 af 10
9. Spørgsmål
Skal en voldsom episode registreres, hvis den ikke umiddelbart har ført til fravær?
Korrekt
Vold og trusler om vold befinder sig ofte i en gråzone i forhold til arbejdsulykker. Der kan være tale om fx verbale trusler, skub eller spark, der ikke har medført fravær.
Derfor kan interne registreringer af vold og trusler bruges som dokumentation, hvis en medarbejder bliver uarbejdsdygtig gennem kortere eller længere tid. Der kan også være tale om gentagne påvirkninger, der kan blive en belastning og i sidste ende føre til en arbejdsskade.
Intern registrering skal anmeldes i SafetyNet.
Hvis du er i tvivl, så anmeld altid hændelsen som en arbejdsulykke.
”Vold og trusler identificeres først og fremmest gennem en konsekvent registrering af episoder med vold og trusler. Det gælder også episoder, der ikke kan karakteriseres som en arbejdsulykke. Registreringen betyder, at viden samles og det øger kvaliteten i arbejdet med at forebygge og håndtere vold og trusler. Det er vigtigt, at arbejdsmiljøgruppen inddrages, så der kan læres af episoden og lignende episoder kan forebygges.
Det er den enkeltes egen oplevelse af at være udsat for vold eller trusler, der er bestemmende for om en episode registreres eller ej. Registreringen sker i samarbejde med arbejdsmiljøgruppen, men arbejdsmiljøgruppen kan på eget initiativ foretage en registrering, hvis en medarbejder ikke ønsker, at en voldsepisode registreres.
Viden om vold og trusler fås også gennem arbejdspladsvurderinger (APV). Hvert 3. år gennemføres en APV i form af TrivselOP. Spørgeskemaundersøgelsen tager afsæt i et standardspørgeskema for hele Region Hovedstaden. For psykiatriens vedkommende er spørgeskemaet udbygget med 8 spørgsmål om voldsepisoder, for at få et så fyldestgørende og dækkende billede som muligt. Resultaterne af TrivselOP står ikke alene, men følges op af en involverende dialog samt udarbejdelse af handlingsplaner på flere niveauer i organisationen.
Hvis der er behov for at kortlægge forekomsten af vold og trusler om vold oftere, kan de enkelte centre udarbejde en APV med fokus på vold og trusler. Hvis der identificeres problemer med vold og trusler undersøges de nærmere og der udarbejdes handlingsplaner i IPL i samarbejde med arbejdsmiljøgruppen.”
SafetyNet, manualer og information:
Politik til forebyggelse og håndtering af vold og trusler om vold:
Forkert
Vold og trusler om vold befinder sig ofte i en gråzone i forhold til arbejdsulykker. Der kan være tale om fx verbale trusler, skub eller spark, der ikke har medført fravær.
Derfor kan interne registreringer af vold og trusler bruges som dokumentation, hvis en medarbejder bliver uarbejdsdygtig gennem kortere eller længere tid. Der kan også være tale om gentagne påvirkninger, der kan blive en belastning og i sidste ende føre til en arbejdsskade.
Intern registrering skal anmeldes i SafetyNet.
Hvis du er i tvivl, så anmeld altid hændelsen som en arbejdsulykke.
”Vold og trusler identificeres først og fremmest gennem en konsekvent registrering af episoder med vold og trusler. Det gælder også episoder, der ikke kan karakteriseres som en arbejdsulykke. Registreringen betyder, at viden samles og det øger kvaliteten i arbejdet med at forebygge og håndtere vold og trusler. Det er vigtigt, at arbejdsmiljøgruppen inddrages, så der kan læres af episoden og lignende episoder kan forebygges.
Det er den enkeltes egen oplevelse af at være udsat for vold eller trusler, der er bestemmende for om en episode registreres eller ej. Registreringen sker i samarbejde med arbejdsmiljøgruppen, men arbejdsmiljøgruppen kan på eget initiativ foretage en registrering, hvis en medarbejder ikke ønsker, at en voldsepisode registreres.
Viden om vold og trusler fås også gennem arbejdspladsvurderinger (APV). Hvert 3. år gennemføres en APV i form af TrivselOP. Spørgeskemaundersøgelsen tager afsæt i et standardspørgeskema for hele Region Hovedstaden. For psykiatriens vedkommende er spørgeskemaet udbygget med 8 spørgsmål om voldsepisoder, for at få et så fyldestgørende og dækkende billede som muligt. Resultaterne af TrivselOP står ikke alene, men følges op af en involverende dialog samt udarbejdelse af handlingsplaner på flere niveauer i organisationen.
Hvis der er behov for at kortlægge forekomsten af vold og trusler om vold oftere, kan de enkelte centre udarbejde en APV med fokus på vold og trusler. Hvis der identificeres problemer med vold og trusler undersøges de nærmere og der udarbejdes handlingsplaner i IPL i samarbejde med arbejdsmiljøgruppen.”
SafetyNet, manualer og information:
Politik til forebyggelse og håndtering af vold og trusler om vold:
-
Spørgsmål 10 af 10
10. Spørgsmål
Hvem rekvirerer Falck Healthcare?
Korrekt
Som udgangspunkt er det dig som leder, der rekvirerer Falck Healthcare. Arbejdsmiljørepræsentanten kan også gøre det. I tilfælde, hvor arbejdsmiljørepræsentanten rekvirerer Falck Healthcare, vil du som leder ikke automatisk bliver informeret.
Når du ringer til Falck Healthcare, får du et sagsnummer, som medarbejderen selv skal have. Herefter foregår kontakten mellem Falck Healthcare og medarbejderen selv.
Værd at vide om psykologisk rådgivning :
Tilbud om Psykologisk rådgivning / Falcks Healthcare:
Forkert
Som udgangspunkt er det dig som leder, der rekvirerer Falck Healthcare. Arbejdsmiljørepræsentanten kan også gøre det. I tilfælde, hvor arbejdsmiljørepræsentanten rekvirerer Falck Healthcare, vil du som leder ikke automatisk bliver informeret.
Når du ringer til Falck Healthcare, får du et sagsnummer, som medarbejderen selv skal have. Herefter foregår kontakten mellem Falck Healthcare og medarbejderen selv.